Luft til vand varmepumpe

Spar penge på varmeregningen med en luft til vand varmepumpe.

Står du over for at skulle udskifte et gammelt oliefyr eller gasfyr? Så bør du overveje en luft til vand varmepumpe, hvis du ikke har tilstrækkeligt haveareal til et jordvarmeanlæg. Du kan spare op til halvdelen af din varmeudgift!

En luft til vand varmepumpe kan, ligesom et jordvarmeanlæg, anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand. Svebølle Energi & Service forhandler Daikin varmepumper, Mitsubishi varmepumper og Panasonic varmepumper til kunder i bl.a. Odsherred, Holbæk og Kalundborg.

Den økonomiske fordel ved en luft til vand varmepumpe er en smule mindre end ved et jordvarmeanlæg. Til gengæld kræver jordslangerne til et jordvarmeanlæg, at du har dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det boligareal, der skal opvarmes. Så hvis du ikke har have nok eller ikke ønsker din have gravet op, er en luft til vand varmepumpe et godt alternativ.

En luft til vand varmepumpe er økonomisk fordelagtig, hvis du har vandbåren gulvvarme pga. den leve fremløbstemperatur.

Nogle spørgmål?

Hvordan fungerer en luft til vand varmepumpe?

En luft til vand varmpumpe udnytter varmeenergien i luften, og den kan levere tilstrækkelig varme til din bolig året rundt – også når der er frostgrader i luften.

Varmepumpen sidder placeret uden for dit hus. En ventilator trækker udeluften forbi en varmeveksler. Her overføres varmen i luften til et kølemiddel, og ved hjælp af en kompressor i varmepumpen, hæves trykket og dermed temperaturen i kølemidlet. Det er samme princip som i et køleskab, hvor varmen trækkes ud af luften inde i køleskabet og afgives på bagsiden.

Det opvarmede kølemiddel ledes via et rør ind til husets varmtvandsbeholder, hvor kølemidlet opvarmer vandet og derefter løber afkølet tilbage til varmepumpen, hvor det på ny opvarmes.

Inde i huset består anlægget som regel af en indedel med styreelektronik. Der findes varmepumpemodeller, hvor kompressoren er placeret i indedelen i stedet for i udedelen.

En luft til vand varmepumpe skal have strøm for at fungere, men leverer typisk ca. 3 kilowatt varmeenergi hvor hver kilowatt el, den bruger. Derfor er varmepumpen økonomisk attraktiv.

I meget kolde perioder (under -10 grader), eller hvis flere af husets beboere bruger meget varmt vand samtidigt, kan det knibe med at holde temperaturen oppe. Derfor vil man, for at sikre varmt vand ved spidsbelastninger, normalt have en elpatron monteret i varmtvandsbeholderen.

Der er mange fordele ved en luft til vand varmepumper

Fordelene med en luft til vand varmepumpe:

  • Reducerede varmeudgifter ved skifte fra olie eller naturgas
  • Slut med at tænke på olietank og oliefyr
  • Høj driftsikkerhed
  • Nem betjening
  • Ingen lugtgener i fyrrum
  • Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme

Hvad koster luft til vand varmepumpe?

Den samlede pris på en luft til vand varmepumpe afhænger af varmepumpens effekt, installationens omfang og andre forhold. Men regn med et prisleje på ca. kr. 70.000-90.000,- inkl. moms.

I et mellemstort hus på 130 kvadratmeter med fire beboere, ligger den årlige udgift for en luft til vand varmepumpe på godt kr. 12.000,- (el og service). Tilsvarende vil et nyt oliefyr koste knap kr. 22.000,- årligt (fyringsolie og service). Dette eksempel er udarbejdet af Teknologisk Institut for Energistyrelsen, og her er der en merinvestering på kr. 55.000,- ved at købe en luft til vand varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr. Det betyder, at der vil gå seks år, før merinvesteringen er hentet hjem. Men varmepumpen holder typisk i ca. 20 år.

Jo større huset er, des mere sparer du med en luft til vand varmepumpe, og jo hurtigere er merinvesteringen hentet hjem.

Ring til os og få en pris på varmepumper

Er du interesseret i installation, montering eller service på varmepumpe, er du kommet til det helt rette sted. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til priser eller muligheder, når det kommer til en luft til vand varmepumpe.

Kontakt os i dag ved at ringe på telefon: 59 29 30 05 eller skrive til e-mail: [email protected]. Så vender vi tilbage til dig lige så snart vi kan.